Bestyrelsen har her samlet en lille oversigt over hvilke regler, der er gældende for beboere på Hejrebakken.
Oversigten er udarbejdet på grundlag af:
– gældende lokalplan
– gældende deklarationer for området
– beslutninger truffet på foreningens generalforsamlinger
Vi vil gerne hermed gøre det lidt lettere for os alle at finde rundt i reglerne.
Lokalplanen, deklarationerne og referater fra generalforsamlinger fylder rigtig mange sider, men hvis vi er i tvivl om, hvad der gælder, er det i disse dokumenter, vi skal finde svarene.
Dokumenterne ligger på hjemmesiden.
Vi må, vi må ikke og vi bør alle:
- Der må ikke bygges til husene og det oprindelige ydre udseende må ikke ændres
- Carporte skal bygges, vedligeholdes og renoveres så de er i overensstemmelse med de tegninger, der fremgår af deklarationen.
- Der må ikke fældes eller top-beskæres træer i området, der har et stammeomfang større end 50 cm 1 meter over jorden
- Der må ikke opsættes skilte på husene
- Både og campingvogne må ikke henstilles i området eller ved de enkelte huse
- Den ydre vedligeholdelse af vinduer og døre bør ske med den oprindelige farve, umbragrøn. Den har flg. NCS-kode: S8010-G50Y. Kode er valgt i samråd med arkitekt Knud Friis.
- Træværk på carporte og stern skal være sortmalede; tagene skal fremstå med sort tagpap.